Den grundlæggende ide med strukturerede og jævnlige sikkerhedsrunderinger er, at man prøver at finde og fjerne mulige årsager til ulykker i det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig kan disse sikkerhedsrunderinger bruges til at skærpe opmærksomheden på farlige forhold i arbejdsmiljøet, ved at få de ansatte til at deltage mere aktivt i arbejdsmiljøarbejdet. 

En rundering kan fx gennemgå

  • adgangsveje
  • brandmateriel,
  • fgrænsning af byggepladser
  • udgravninger
  • stilladser
  • entreprenørmaskiner
  • fællesforanstaltninger
  • værnemidler
  • kontrol af udstyr
  • oprydning mv.

Fremgangsmåden er, at virksomheden definerer sikker/usikker adfærd. Det kan fx defineres som sikker adfærd, at der er fri adgang til brandmateriel eller, at alt løftegrej er i ordentlig stand. Herefter udformes der en digital tjekliste af disse punkter. Runderingsgruppen, bestående af fx arbejdsmiljøgruppen og/eller menige medarbejdere, går rundt i en afdeling, eller på en lokation, og tjekker punkterne på listen, som så scores som enten ”ok” eller ”Ikke-ok” (afvigelse).

Ved afvigelse kan der kommenteres samt evt oprettes en sag mhp at der udføres en korrigerende handling. Ved at deltage i runderingerne, og dermed aktivt være med til at vurdere og kontrollere virksomhedens sikkerhedsniveau, bliver medarbejderne mere bevidste om sikkerhed - også i det daglige.

Det er vigtigt, at de fejl, der observeres i runderingerne udbedres — enten med det samme eller ved, at der laves en handlingsplan for udbedringen. Desuden er det vigtigt, at der sker tilbagemelding til medarbejderne i de berørte afdelinger på de forbedringer, der sker undervejs. Tilbagemeldinger bruges som en motivation for at få medarbejdere til at fortsætte med at fokusere på sikkerhed. Tilbagemeldinger kan fx være i form af en graf over udviklingen i procentdelen af ”ok” fra rundering til rundering som publiceres i app’en.

Tjeklistetilgangen har den klare fordel, at den systematiske tilgang gør det let at lave statistik og sammenligne både den enkelte afdeling over tid, men også på tværs af afdelinger. Samtidig opfylder tjeklistetilgangen på en simpel måde de dokumentationskrav, der er til sikkerhedsrunderinger i forhold til at opnå certificering på arbejdsmiljøområdet.

APVKVIK har et modul til runderinger indbygget i medarbejder app'en samt et brugervenligt rapporteringsværktøj i administratordelen.