Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. Ansvaret ligger hos arbejdsgiveren, og det gælder uanset virksomhedens størrelse, og uanset om medarbejderne er fastansatte, tidsbegrænsede eller løsarbejdere. Den eneste undtagelse er virksomheder, hvor der udelukkende er beskæftiget personer fra arbejdsgiverens egen husstand.
Reglerne står i arbejdsmiljøloven og i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde, som trådte i kraft 1. februar 2024. Den ændrede APV fra at være et dokument, man producerer hvert tredje år, til at være en løbende proces, der skal tages op igen, hver gang arbejdet ændrer sig væsentligt.
Hvad er en APV?
En arbejdspladsvurdering er virksomhedens egen kortlægning af, hvordan arbejdsmiljøet faktisk er. Den skal omfatte både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø — fra indeklima, støj og tunge løft til arbejdspres, mobning og uklare roller.
APV’en er ikke en prøve, man består. Den er et arbejdsredskab, og den er skrevet til virksomheden selv. Arbejdstilsynet skal kunne læse den, men den er ikke lavet til dem.
Arbejdsgiverens pligter i korte træk
- APV’en skal være skriftlig og til at finde frem.
- Ledelse og medarbejdere skal udarbejde den sammen. Har I en arbejdsmiljøorganisation, skal den inddrages i hele processen — ikke kun til sidst.
- Det skal fremgå af APV’en, at medarbejderne eller AMO har været inddraget.
- Handlingsplanen skal være tilgængelig for ledelse, arbejdsledere, medarbejdere og Arbejdstilsynet. Dette blev skærpet med bekendtgørelsen fra 2024: vægten flyttede fra fuld dokumentation til, at planen rent faktisk kan findes af dem, der skal handle på den.
- Kortlægningen skal dække hele virksomheden — også arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder som byggepladser og hjemmearbejdspladser.
- APV’en skal revideres mindst hvert tredje år — og derudover ved større organisatoriske ændringer, eller når arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne ændrer sig væsentligt.
Der er derimod ingen krav til hvilke metoder eller værktøjer I bruger. Spørgeskema, interview, dialogmøder eller en runde med en tjekliste er alle lovlige, så længe kravene ovenfor er opfyldt.
Hvorfor lave en APV?
Den formelle grund er, at det er et lovkrav, og at ansvaret er arbejdsgiverens. Den praktiske grund er en anden: virksomheder, der arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, har færre arbejdsulykker, lavere sygefravær og mindre personaleomsætning. En APV, der bliver brugt, er billigere end en, der bliver lavet.
De fem faser
Fase 1 · Identifikation og kortlægning
I kortlægger arbejdsmiljøet i hele virksomheden. Metoden er fri — spørgeskema, interview eller dialog i mindre grupper. Finder I problemer, skal de skrives ned. Finder I ingen, skal det også fremgå af APV’en, og så kan I springe fase 2 over.
Fase 2 · Beskrivelse og vurdering
Hvert problem beskrives med sin art, alvor, omfang og årsag. Når I vurderer løsninger, er rækkefølgen vigtig: ram årsagen frem for symptomet, vælg løsninger der beskytter flest muligt, udskift det farlige med noget mindre farligt, og tilpas arbejdet til mennesket frem for omvendt. Lyt til AMO og medarbejderne — de har som regel allerede tænkt på en løsning.
Fase 3 · Inddragelse af sygefravær
Sygefraværet skal med i vurderingen. Ikke for at kigge på enkeltpersoner, men for at se, om mønstre i fraværet peger på noget i arbejdsmiljøet, som kortlægningen ikke har fanget.
Fase 4 · Prioritering og handlingsplan
Problemer, I ikke kan løse med det samme, skal ind i en skriftlig handlingsplan med en ansvarlig og en frist. Planen er det dokument, der skal være tilgængeligt for ledelse, arbejdsledere, medarbejdere og Arbejdstilsynet.
Fase 5 · Opfølgning
I skal fastlægge, hvordan og hvornår der følges op på handlingsplanen. Opfølgningen er ikke en formalitet — det er her, APV’en enten bliver til forbedringer eller til et dokument i en mappe.
Hvor ofte skal APV’en laves om?
Mindst hvert tredje år. Det er minimumskravet, og det gælder uanset om der er sket noget eller ej.
Derudover skal APV’en revideres, når der sker større organisatoriske ændringer, eller når arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne ændrer sig væsentligt. Det kan være ombygning, flytning, ny teknologi, omorganisering, fusion eller nedskæringer. Bekendtgørelsen fra 2024 understregede netop dette: APV er en løbende proces, ikke en opgave med en treårig deadline.
Endelig skal arbejdsmiljøet drøftes én gang om året i den lovpligtige arbejdsmiljødrøftelse, hvor I gør status på det forgangne år og planlægger det kommende.
Hvorfor de fleste laver APV hvert år i stedet for hvert tredje
Treårsreglen er et minimum, ikke en anbefaling. I praksis kører langt de fleste virksomheder, vi arbejder med, APV årligt — og de gør det ved at slå den sammen med den årlige trivselsmåling.
Det giver mening af flere grunde. APV’en skal alligevel dække både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og trivselsmålingen dækker den psykiske del. To adskilte undersøgelser betyder to udsendelser, to gange rykkere og to rapporter, der skal læses hver for sig. Slået sammen bliver det én undersøgelse, én svarprocent at holde øje med, og ét samlet billede af arbejdspladsen.
Dertil kommer, at et treårigt interval gør sammenligning næsten umulig. Med årlige målinger kan I se, om indsatsen fra sidste år faktisk flyttede noget — og det er den type dokumentation, der gør arbejdsmiljøarbejdet til andet end en pligt.
Hvad sker der, hvis virksomheden ikke har en APV?
Arbejdstilsynet kan give påbud om at udarbejde eller færdiggøre APV’en. Manglende APV kan i sig selv udløse et påbud, og hvis en manglende kortlægning har ført til et konkret arbejdsmiljøproblem, kan det indgå i sagen. Den mest almindelige situation i praksis er dog ikke bøder — det er et besøg, hvor ingen kan finde APV’en eller handlingsplanen, og hvor det bliver til et påbud, der skal efterkommes inden for en frist.
Sådan kommer I i gang
Start med Arbejdstilsynets branchetjeklister eller med færdige APV-skabeloner, så I ikke skal formulere spørgsmålene selv. Skal processen håndteres digitalt — udsendelse, anonyme besvarelser, rapport, handlingsplan og opfølgning ét sted — kan I se, hvordan det fungerer i Oshures APV-system.
Senest gennemgået september 2026. Kilder: Arbejdstilsynets sider om arbejdspladsvurdering og systematisk arbejdsmiljøarbejde samt bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde.